De fleste konsonanter er bogstaver der repræsenterer en ustemt lyd. Det er en lyde hvor man ikke bruger stemmebåndene. En konsonant kaldes også for en medlyd hvor vokalen er en selvlyd. Konsonanter i sang bruges næsten altid sammen med stemte lyde og hvis de bruges alene har de en percussive virkning. Lukkelydene er virkelig gode at bruge som skarpe ansatser hvor man opbygger et tryk i mundhulen inden ordet slippes løs.
Mange af konsonanterne er støjlyde og de skal afvikles, da de fordrer spændinger samt luftspild. Du skal altså passe på, ikke at slæbe konsonanter ind i vokallyden samt passe på hvordan og hvornår du lukker en konsonant efter en vokal ind i din lydgivning. Konsonanterne l, n, m og ng er stemte og derfor sangbare, men de indeholder spændinger (l, n og ng) og klinger ikke så frit som vokalerne. Konsonanterne n, m og ng er nasale og klinger derfor kun gennem næsen.
