You are currently viewing Hvad er forskellen på klassisk og moderne / rytmisk sang?

Hvad er forskellen på klassisk og moderne / rytmisk sang?

Kulturen, klangen, improvisationen og sproget/artikulationen gør forskellen stor mellem klassisk og moderne sang. Stor som forskellen på dag og nat eller som forskellen på håndbold og fodbold. En klassisk sanger forholder sig til et meget præcist klangideal samt at følge en node nøje. Den moderne sanger (burde) vægter den personlige klang samt søger autencitet ved at være tilstede i nuet, så improvisationen opstår. Man behøver bare at lytte klassisk sang i få sekunder for at høre det er en helt anden verden end det jeg kalder moderne sang (rytmisk sang). Stemmedoktor har stor respekt for det klassiske ideal og sangernes formåen. Selvom det desværre sker i meget stor udstrækning, så ville det være klogt ikke at mixe den tekniske del med den moderne teknik. Klassiske sangpædagoger har det på samme måde bare med omvendt fortegn.

Det klassiske klangideal fordrer et stort rum i instrumentet. Det gøres bl.a. ved at sænke struben samt fortrinsvis at synge på bagtungevokalerne. Moderne sangere synger de rigtige vokallyde og får en bedre teksttydelighed, men ikke så fyldig en klang.

Klassiske piger synger i randfunktion og det er et randområde af stemmen. Randfunktionen er en korisk klang hvor du mister meget af din personlige klang. Det betyder du er nem at kopiere. Stemmedoktor arbejder på at du får kontakt med din stemmekerne (ikke at forveksle med “kernestemme” som er en klassisk ide) hvor den klinger personligt og unikt. En stemme der klinger i kernen er ligeså personlig som et fingeraftryk. 

Som på billedet kan man sige at klassisk klang og attitude fungerer godt i kirker og andre rum med ophøjet stemning. Moderne sang afspejler livet på gaden udenfor kirken.

Man kan med rette sige at klassiske sangere selv bygger deres instrument, og det kan tage mange år at perfektionere det. Man kan sammenligne klassisk sang med ballet. Ballet er ikke en naturlig måde at bruge kroppen på, men den har manifesteret sig som en højere æstetik. 

KORT OM STEMMEDOKTOR

STEMMEDOKTOR er et moderne rådgivende firma, der har det klare mål at give dig stemmetræning samt viden om din stemme så dit budskab fremstår stærkt med gennemslagskraft.

KONTAKTINFORMATION

Telefon  +45 53646440

mail@stemmedoktor.dk

 

Aarhus

Haraldsgade 19

8260 Viby J

 

København

Den Sorte Diamant

1221 København K

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

GENVEJE