You are currently viewing Oplæg · Foredrag · Workshop · STYR PÅ STEMMEN

Oplæg · Foredrag · Workshop · STYR PÅ STEMMEN

Formidling og performance. Stemmetræning ved Hans Toft-Olsen

I kan booke Stemmedoktor til at holde et oplæg, foredrag eller workshop i jeres virksomhed eller jeres forening. Oplægget vil tage udgangspunkt i jeres brug af stemmen og I vil blive klogere på hvad jeres stemmer kan og hvordan I kan optimere jeres kommunikation.

Stemmedoktor kan bookes til at komme over hele landet og vi tilbyder også at gennemføre det online hvis ønsket. Vi sørger for at I får materiale så I kan øve det der relevant for netop jer. Til materialet vil der være online hjælp til alle øvelser. Et oplæg varer typisk et 1-2 timer og en workshop kan vare 3-4 timer.

Nogle virksomheder har omfattende kommunikation via telefon og andre er måske i gang med at producere podcast om virksomhedens produkter. Det er vigtigt at vore stemmer sender de rigtige signaler så der bliver fokus på det faglige og ikke måden det bliver kommunikeret på.

Et oplæg kan handle om alt fra hvordan træneren kan råbe til sine spillere uden at miste stemmen, til den svære samtale der måske kræver en troværdig og empatisk klang. Det kan handle om hvordan vi artikulerer tydeligere så der ikke opstår irritation i samtalen.

Hvis man kontakter jeres virksomhed og det første man møder er en utydelig mumlen, så er man allerede bagud på point. Det skal selvfølgelig være en god oplevelse at kontakte jer, både i klang og indhold. Det at mumle og tale utydeligt kan aflæres på relativ kort tid.

Et møde med Stemmedoktor kunne give svar på følgende spørgsmål. Kan jeg få en dybere stemme? Min stemme er skinger, -kan jeg ændre det? Hvordan taler jeg tydeligere? Hvordan holder jeg op med at mumle? Er det usundt at råbe og skrige? Hvordan får jeg en mere tiltalende stemme. Kan man høre følelser i stemmen?