Vokalernes placering

Her har du de 13 vokallyde vi synger på. Det er dem der skal klinge frit under al din lydgivning. Hvis du bevæger dig lodret ned i skemaet, vil din kæbe åbne munden mere og mere. Hvis du bevæger dig vandret vil dine læber blive rundere og rundere. Det klassiske ideal er den sidste lodrette række da det er de åbne vokaler og dermed det åbne svælg der klinger. De klassiske sangere laver altså vokalerne fra de to første rækker om til den sidste hvorved de opnår en fyldigere og mere åben klang, men også en dårligere artikulation. Som rytmisk sanger skal du synge de rigtige vokaler.

Husk på at de fleste konsonanter kun er støjlyde og de skal afvikles på en sådan måde, at de medfører så få spændinger og så lidt luftspild som muligt. Du skal altså passe på ikke at slæbe konsonanter ind i vokallyden og på, hvordan og hvornår du lukker en konsonant efter en vokal ind i din lydgivning. Konsonanterne l, n, m og ng er stemte og derfor sangbare, men de indeholder spændinger (l, n og ng) og klinger ikke så frit som vokalerne. Konsonanterne n, m og ng er nasale og klinger derfor kun gennem næsen.

Skriv et svar