Stemmedoktor

Stemmetræning

Professionel, grundig
og effektiv stemmetræning

1. Personlig 1:1 stemmetræning

Professionel, grundig og effektiv stemmetræning af stemmens grundfunktion, klang, støtte samt udtryk.

Du vil gennem målrettet og kompetent vejledning genvinde stemmens styrke samt lære hvordan du holder den stærk.

Vores mål er at give dig personlig top stemmetræning.

Du får et eksemplar af bogen
"Styr på stemmen"!

(Virksomheder / myndigheder tillægges moms.)

Når du bestiller 8 sessions personlig stemmetræning
får du 10% rabat.

2. Intensivt individuelt stemmekursus

"Styr på stemmen"

Dette kursus sikrer, at du i fremtiden får optimal udnyttelse af din stemme. Det er unikt i sin form da du får tale stemmetræning i 4 intensive sessions. Det giver dig mulighed for at indstudere og øve det gennemgåede stof, samt komme tilbage og få feedback, så du styrker din stemme.

Dette kursus kan hjælpe dig hvis din stemme er for lav, du taler måske for hurtigt, folk har svært ved at forstå hvad du siger eller du bliver træt og slidt i stemmen.


Første og anden session er på 1,25 time. De er meget intensive, da der er fokus på netop din stemme hele tiden, og der er god tid til at komme i dybden med stoffet. Til tredje session (45 min.) kommer du til personlig træning og coaching. Det giver dig en unik mulighed for at få lagt en stemmestrategi så du kan udnytte din stemmes ressourcer og kvaliteter. Fjerde session (45 min.) indeholder afslutningsøvelser samt afsluttende spørgsmål og kommentarer. 

Undervisningen vil foregå i Stemmedoktors praksis eller på vores online platform.

På kurset vil bogen Styr på stemmen, sammen med din stemmes behov, danne grundlag for undervisningen. Du vil inden vi mødes 2. gang, have mulighed for at lære stoffet fra bogen, hvorefter vi gennemgår det praktisk sammen.

Efter kurset vil du altid kunne gå tilbage til bogens indhold og genopfriske det lærte.

(Virksomheder / myndigheder tillægges moms.)

3. Online stemmetræning

Vi laver til stadighed flere online sessions og det er nemt, effektivt samt bekvemt for mange kunder. Vi sender et link til dig og inviterer dig ind på vores professionelle online platform.

Du skal ikke downloade eller opdatere noget, bare trykke på linket.

En god wifi opsætning gør, at billede og lyd er perfekt.

Personlig online session 1:1

(Virksomheder / myndigheder tillægges moms.)

Bæredygtig stemmetræning

*Spar tid og penge
*Book tid når det passer dig bedst, også efter kl. 16
*20% rabat på onlinesessions
*Ingen transport, parkering m.m.
*Professionel online platform
 
Book en tid, vi sender dig et link og så er vi igang!

 

Onlinekursus - Intensivt individuelt onlinekursus - Styr på stemmen

Se kursusindhold under pkt. 2

Vi løser din stemmes udfordringer online

Hos stemmedoktor gør vi tingene på en enkel måde når vi arbejder med stemmer. Vores stemmetræning fører din stemme tilbage til den balance den havde engang. Vores erfaring og viden hjælper din egen unikke stemme til mere styrke og gennemslagskraft.

4. Workshop

"Styr på stemmen"

I kan booke Stemmedoktor (2-4 timer) til at holde en workshop eller et oplæg på jeres arbejdsplads. Workshoppen vil tage udgangspunkt i jeres brug af stemmen og med Stemmedoktors unikke stemmetræning vil workshoppen løfte jeres verbale niveau.

I vil opnå en stærkere stemme samt blive klogere på hvad jeres stemmer kan. I vil lære at bruge stemmen så det optimerer jeres kommunikation.

Stemmedoktor kan bookes til at komme over hele landet. I får et unikt materiale så I kan øve netop det, der er relevant for jer. Til materialet vil der efter workshoppen være online hjælp til alle øvelser. En workshop varer typisk 2-4 timer..

De fleste arbejdspladser har omfattende kommunikation via telefon, samtaler og andre er måske i gang med at producere podcast om virksomhedens produkter. Det er vigtigt at vore stemmer sender de rigtige signaler så der bliver fokus på det faglige og ikke måden det bliver kommunikeret på.
 Et oplæg kan handle om alt fra hvordan træneren kan råbe til sine spillere uden at miste stemmen, til den svære samtale der måske kræver en troværdig og empatisk stemme. Det kan handle om hvordan vi artikulerer tydeligere så der ikke opstår konflikt eller irritation i samtalen.

Hvis man i det daglige arbejde møder er en utydelig mumlen, så er vedkommende allerede “bagud på point”. Det skal selvfølgelig være en god oplevelse at kommunikere både i klang, indhold og service.

5. Dansk udtale kursus

til udenlandske medarbejdere

Mange udenlandske medarbejdere har svært ved at kommunikere og blive forstået på dansk .

Mange oplever også at blive misforstået.

Stemmedoktor lærer dig nogle af de sproglige hemmeligheder i det danske sprog, som vil gøre dit sprog mere forståeligt samt øge din status og respekt blandt dine kunder og kolleger.

For mange internationale medarbejdere er dansk et svært sprog at tilegne sig, men med hjælp fra Stemmedoktor kan du løfte kvaliteten af dit sprog til næste niveau om du er nordmand, svensker, englænder, tysker, franskmand eller asiat.

(Virksomheder / myndigheder tillægges moms.)

6. Stemme & Formidling

Skal du holde et oplæg, en tale? Skal du optræde på video? Skal du træde op foran andre i podcast, webinar, YouTube eller på en videoblog? Det er lidt som at være skuespiller…det handler om at eksekvere.

Vi giver dig medietræning hvor du lærer teknikken til at formidle under en uvant presset situation. Presset påvirker din person, din stemme og måske din retorik.

Stemmedoktor hjælper dig på dette præsentationskursus med, at øge din præsentationsteknik, selvsikkerhed, gennemslagskraft og velvære i situationen. Vi vil arbejde med gestik, mimik samt hvordan du skaber flow med den bedste start på din performance. Du får redskaber til at tøjle eventuel nervøsitet samt skabe din professionelle karakter, så du fremstår som en vinder.

Træningen afvikles som solo sessions samt i større grupper.

Stemmedoktor har omfattende erfaring i udvikling af performance fra skuespillerskoler, konservatorier samt erhvervslivet.

7. Personlig stemmeanalyse

Alle der arbejder professionelt indenfor sportens verden, arbejder med data. Hvis du ønsker det, bruger vi også data for at sammensætte den bedste træning til netop din stemme. Hos Stemmedoktor kan vi måle din stemme, din prosodi samt dine lunger. På basis af den fakta får du en præcis vejledning til din stemme.

Er du i tvivl om du taler for lyst, for hurtigt, for højt eller andet der kan forstyrre dit udtryk. Med en komplet stemmeanalyse fra Stemmedoktor får du en unik information om kvaliteten af din kommunikation.

Stemmeanalysen er simpel.

Du får en tekst og nogle opgaver du skal udføre mens vi optager din stemme. Med lydfilen laver vi analysen af din stemme. Du får analysen tilsendt og vi ringer dig op til en opfølgende online videosamtale hvor vi guider dig til at bruge analysen rent praktisk.

Vi har teknologien til at måle og analysere dit stemmebrug. Vi måler på 8 forskellige parametre fx om din taletone er for lys eller for dyb.

Betingelser

Alle priser er eksklusiv moms og i dkr. Privat stemmetræning er momsfri. Priserne er gældende pr. 1. januar 2025.

Booking kan ske på telefon 5364 6440 eller på mail@stemmedoktor.dk Ved aflysning mindre end 24 timer før aftalt stemmetræning i Aarhus og Online sessions betales et gebyr svarende til en session.

Sessions med rabat er personlige og kan derfor ikke overdrages til andre. Sessions med rabat skal afvikles indenfor 6 måneder fra fakturadato, hvorefter ikke afholdte sessions mistes uden beregning. En sessions varighed er 45 minutter.

Senest opdateret primo januar 2025. Ret til ændringer forbeholdes.