Stemmedoktor i DR P2 om det at fløjte med munden.
Fløjte med munden. Foyeren zoomer i dag ind på det lillebitte instrument, som alle mennesker render rundt med, måske endda uden at tænke over det, nemlig muligheden for at fløjte. De fleste kan lære at fløjte og det er faktisk en overordentlig god ide at gøre, for det er godt for både humør, musikalitet og artikulation – det mener i hvert fald stemmetræner Hans Toft-Olsen, som i 2012 udgav en bog til børn, hvor man kan lære at fløjte.
Vært: Nina Ørum.
Find bogen HER
Nu udkommer verdens første børnebog med fløjtekursus.
Den nye børnebog “Drengen der gerne ville fløjte & Det store fløjtekursus” lærer børnene at fløjte og det styrker deres sprog og musikalitet.
Når vi lærer vore børn at fløjte sker der følgende:
Børnene lærer at styre stemmens energi/lufttryk når de fløjter, og bliver derved potentielt mere artikulerede. Fløjtet styrker børnenes finmotorik og som bonus forbedres deres musikalitet!
Fløjtet er så positivt og det burde være på skemaet i folkeskolen! Alle store og små børn har fortjent at kunne fløjte.
BOGEN
Fløjtebogen er historien om Oscar der er ked af det, fordi hans søster Carla er blind. Hun siger han skal lære at fløjte, så hun kan høre han er glad. Lykkes det ham at fløjte, inden historien tar en overraskende drejning?
Fløjtebogen byder også på Det store Fløjtekursus, der på en simpel og pædagogisk måde lærer selv de mindste at fløjte med munden.