Tekst: Thomas Kehlet, redaktør, artikel bragt i Frie Skoler.

»Man er sin stemme. Stemmen er ikke noget man bare har.«

Hans Toft-Olsen ser overbevisende på en med sine mørke øjne mens han taler om stemmen som redskab når man underviser, når man synger, når man vil have gennemslagskraft og når man bare vil fremstå som en troværdig person.

Hans Toft-Olsen, uddannet sangpædagog på Konservatoriet i Århus og privatpraktiserende talepædagog, udgav i foråret den lille bog Styr på stemmen. Han kalder sig tillige stemmedoktor, forfatter og konsulent, og han kan pludselig råbe meget højt, tale umådeligt sagte eller lave sin stemme helt om. Alt sammen for at demonstrere stemmens mange funktioner.

»Vi tænker meget over det vi siger, men ikke på hvordan vi bruger instrumentet, stemmen, til at formidle det vi siger«,

forklarer Hans Toft-Olsen og fortsætter:
»Alt for mange mennesker undertrykker deres stemmes (OMFANG), og det er en skam, for stemmen har stor betydning for identitet og gennemslagskraft«. 
Så voldsomt er det, og muligvis er det også derfor at stemmen om ikke er et tabu, så i hvert fald noget der går tæt på; man kommenterer sjældent andres eller sin egen stemme. Frisurer, ølmaver, stritører, blanke isser, tøj med mere, kan man til dels kommentere, i hvert fald sin egen, men man gør ikke grin med andres eller sin egen stemmen. De fleste bliver overrasket over at høre deres egen stemme og bryder sig faktisk ikke om det fordi man ikke er vant til at lytte til sin stemme.

»Stemmen er et signal og et udtryk for personlighed og for personens styrke.«

»Om der er autoritet i stemmen hænger sammen med om der er bund og klang i stemmen. Hvis man fx har en meget lys stemme, er der risiko for at man ikke bliver taget helt alvorligt«, siger Hans Toft-Olsen som pointerer at mange mennesker har et stemmepotentiale de ikke bruger.
»Men det kræver en indsats at få det fulde udbytte af stemmeregistret«, siger han fra pladsen bag el-klaveret i det lille musik- og talelaboratorium han har indrettet villaens garage i Århusforstaden Viby.
Stemmen er et redskab og vil man forbedre kvaliteten, må man være bevidst om stemmens brug, og det gode ved det er at alle kan blive bedre til at bruge stemmen.

Gennemslagskraft

»Der er mere støj i dag end tidligere. Alle steder. Det er sjældent at der er ro når nogen taler. Der bliver talt i munden på hinanden. Det gælder også i skoleklasser. Der eksisterer ganske enkelt ikke den samme sociale disciplin til at lytte og tale som tidligere, og støjen stiller store krav til stemmen«, forklarer stemmedoktoren.
Ingen er i tvivl om at man skal tænke over at man bruger en anden løfteteknik når man løfter et klaver end når man løfter en bog fra bordet. Det gælder for stemmen, den skal bruges forskelligt og afstemmes efter de behov man skal opfylde. Lyde har også en vægt og bruger man hele tiden tunge toner, bliver stemmen træt og man bliver øm i halsen ligesom man får ondt i ryggen hvis man løfter forkert.

Tænk før du synger

»Stemmelæberne, der er et cirka 1,5 centimeter langt (INSTRUMENT) der ligger vandret i struben, følger med i dine tanker og indstiller sig efter dem. Man kan faktisk ikke tænke en lyd man ikke kan sige eller synge«, forklarer Hans Toft-Olsen.
»Mange sangere tror ikke de(n) kan nå de høje toner, men hvis de tror på det, kan de godt«. 
Hans Toft-Olsen taler meget om stemmeregister, fuldregister og randregister. Randregisteret er i periferien, de dybe og de høje toner. Jo længere man kommer ud i randregisteret, jo mere mister stemmen personlighed. Den personlige pondus ligger i midten hvor man får grundklangen med.

»Mange piger bliver rost når de synger i kor.«

»”Du er en fin sopran”, får de at vide, og det er fint, men mange glemmer at synge dem ned igen, ned i fuldregisteret, og det kan komme til at forfølge dem, fordi de får svært ved at tale i fuldregisteret og mangler derfor den personlige pondus«, siger stemmedoktoren og fortsætter:
»Når jeg får en elev der har problemer fordi hun taler i randregisteret, spørger jeg om hun har sunget sopran i pigekor? Jeg rammer rigtigt i (95) procent af tilfældene«, siger Hans Toft-Olsen. Han understreger at det er vigtigt at tænke på at jo højere toner jo mere bevæger man sig væk fra grundklangen.
»Det der er interessant er at få folk til at bruge grundklangen. Hvis vi laver om på stemmen, bliver der ubalance i kommunikationen og dermed i troværdigheden«, siger Hans Toft-Olsen.

Dejlige maver

Unge piger er i uhyggelig grad fokuseret på at de ikke må have antydning af mave. Det får rigtig mange til at spænde maven samtlige døgnets vågne timer, og det bekymrer stemmedoktoren:
»Alle har fra fødslen et fuldt stemmeregister, men mange, især unge piger, begrænser deres stemme. Det starter i puberteten og kan blive der resten af livet. En slank og flad mave er uforenelig med et sundt stemmebrug. Idealet om den flade mave gør at pigerne ikke tør trække vejret ordentligt ned i maven. De trækker vejret (MED) brystkassen, og det går ud over deres stemmefunktion. Det er godt at ( BULE LIDT UD PÅ MAVEN UNDER VEJRTRÆKNING). Man burde rose pigerne og sige sikke nogle dejlige maver«.
Fløjt for vejrtrækningens skyld
»Læg sangbogen til side og fløjt til morgensang«, foreslår Hans Toft-Olsen for at lære de unge den rigtige vejrtrækning. 
»Det ville være fantastisk hvis man fløjtede morgensangen. Når man fløjter bruger man kroppen rigtigt. Man kan ikke undgå at bruge vejrtrækningen rigtigt når man fløjter. Man holder vejret perfekt med mellemgulvet, og arbejder i maven når luften skal presses ud. Derfor er det godt for stemmen at fløjte. Og så er det i øvrigt altid positivt at fløjte, man bliver glad af at fløjte«.