Stemmedoktor

hæs stemme

Hvad sker der når man mister stemmen?

Fra: Videnskab.dk / 
BT citerer Stemmedoktor

Men hvordan kan det være, at nogen mennesker mister stemmen dagen efter en koncert? Er det fordi, de bruger stemmen forkert? Få svaret her.

Er du en af sommerens glade koncertgængere, har du måske prøvet at vågne dagen derpå ikke bare med tømmermænd og dunkende bas i ørerne. Men også med en meget lille og slidt stemme. Måske har du endda oplevet, at der slet ikke kom lyd ud, når du ville sige noget.

Men hvordan kan det være, at nogen mennesker mister stemmen dagen efter en koncert?

Er det fordi, de bruger stemmen forkert? Ifølge talepædagog Hans Toft-Olsen kan langt de fleste mennesker godt tåle at skråle med på sommerens hits, hvis de gør det rigtigt.

Skabt til at råbe og skrige.

»Vi er faktisk skabt til at råbe og skrige, så der er ikke noget galt i, at vi gør det – så længe der er en form for balance i stemmen. Spædbørn kan skrige i timevis uden at blive hæse, fordi de endnu ikke har fået dårlige vaner, som får dem til at bruge stemmen forkert.« Siger Hans Toft-Olsen, der forsker i pædagogisk stemmebrugslære og har skrevet bogen ’Styr på stemmen’, til Videnskab.dk.

»Men hvis man råber med en stemme, der er ude af balance, slider man på den. Så kan man få knas på stemmen, eller man kan helt miste den, indtil den kommer sig igen. Det kan ske, hvis der er meget larm. Under en hel koncert kan man nå at slide stemmen meget,« fortsætter han.

Balance ved at lytte til os selv.

Ifølge Hans Toft-Olsen opretholder vi normalt stemmens balance ved at lytte til os selv. Lytte når vi snakker, men når vi er til koncert, fyrer den af på et diskotek eller opholder os andre steder, hvor der er så meget larm. Så kan vi ikke høre, hvad vi selv siger, kan vores stemmer ryge ud af takt.

Efter nogle timer i øredøvende støj risikerer vi så, at stemmen midlertidigt forsvinder. Forsvinder fordi vi ikke selv kan høre den og derfor bruger den forkert.

»Slimhinden bliver irriteret, stemmelæberne kan hæve, og så kan stemmen komme til at lyde knasende, indtil den er kommet sig igen. Nogle gange kan stemmelæberne ændre så meget form, at man helt mister stemmen,« forklarer Hans Toft-Olsen.

Læs mere om sundt stemmebrug HER